
Introduktion til modulet
Af Lars Bo Smith
Computeren har gjort det enkelt og muligt for lærerne at fremstille deres egne undervisningsmidler. Det gælder både de papirbaserede og de digitale.
I dette modul kommer kursusdeltagerne til at arbejde med fremstilling af forskellige produkter både på papir og skærm. De præsenteres for de it-baserede værktøjer, der bruges i produktionsprocessen. Der vil være forslag og ideer til tilrettelæggelse, layout, funktionalitet og distribution.
Deltagerne får i modulet øvelse i og erfaring med at fremstille egne undervisningsmidler, og den enkelte får afprøvet sine ideer og synspunkter med de andre deltagere i teamet.

|