
Et Seminarie-IT-kursushold har tilknyttet en vejleder gennem hele kursusforløbet, og denne vejleder står for hovedparten af vejledningen til de enkelte moduler.
Vejlederens opgave er:
- At stå for afvikling af introforløb på fire timer
- At give respons og vejledning på teamets udkast til besvarelse af modulopgave
- At godkende den endelige besvarelse af modulopgaven
- At moderere kursuskonference for sit hold
- At være kursusholdets kontaktperson i forhold til koncept og kursusudbyder
- At formidle kontakt til ressourcepanelets fagpersoner.
Rådgivning og kommentering faglig fordybelse
I Seminarie-IT gives der mulighed for at få råd fra faglig ekspertise ud over vejlederens respons og vejledning. Der kan tilknyttes faglig rådgivning og kommentering i op til 2 moduler pr. kursusteam. Dette kan ske ved, at vejlederen efter aftale sender et teams udkast til opgavebesvarelsen videre til en ressourceperson, der har særlig indsigt i det faglige eller pædagogiske område, opgaven handler om.
En kursusudbyder kan træffe aftale med Seminarie-IT om at benytte dets ressourcepanel. Hvis kursusudbyderen ikke træffer en sådan aftale, skal kursusudbyderen selv stille et ressourcepanel til rådighed for kursusdeltagerne.
Krav til ressourcepanelets fagpersoner i Seminarie-IT
En person i ressourcepanelet skal:
- Have faglig, didaktisk/pædagogisk indsigt og viden på et eller flere af læreruddannelsens fag
- Skriftligt kunne rådgive teamet på baggrund af dets udkast til opgavebesvarelse i form af:
- Ideer og forslag til udbygning og kvalificering af arbejdet med
besvarelsen
- Ressourcer, dvs. links og litteraturhenvisninger, der kan inspirere og give indsigt.
Fagpersonen forpligtiger sig til at give rådgivning og kommentarer inden fem arbejdsdage efter modtagelsen. Omfang af rådgivning forventes at svare til
en til to A4-sider. Desuden skal ressourcepersonen deltage i en afklarende dialog med teamet om rådgivningen, hvis der er behov for det.
Et udkast, der ønskes kommenteret af ressourcepersonen, sendes af vejlederen til denne efter aftale med teamet. Ressourcepersonens svar sendes både til teamet og dets vejleder.
Svaret kan efter aftale mellem team og ressourceperson offentliggøres i kursusholdets konference.
Seminarie-IT's ressourcepanel
Seminarie-IT-sekretariatet opretter et ressourcepanel, hvor en række fagpersoner giver tilsagn om at ville rådgive og kommentere i forbindelse med Seminarie-IT. Dette ressourcepanel består af fagredaktører ved
EMU's seminarieunivers. Der kan tilknyttes andre personer afhængigt af, hvilke fagområder der er behov for.
På www.seminarie-it.dk kan kursusdeltagerne se, hvilke fag og personer der er i det ressourcepanel, der stilles til rådighed gennem Seminarie-IT projektet. Vedr. lokalt ressourcepanel
se illustration.
Hvis en udbyder vil benytte Seminarie-IT's ressourcepanel, skal han betale en afgift for dette til Seminarie-IT på 600 kr. pr. kursist for kurser, der begynder i perioden 1. januar 2003 1. juli 2003.
Lokalt ressourcepanel hos en udbyder
En udbyder kan selv oprette og tilknytte et lokalt ressourcepanel til sine kurser, såfremt medlemmerne opfylder de samme krav, som beskrevet ovenfor.
Hvis kursusudbyderen vil etablere sit eget ressourcepanel, skal han over for Seminarie-IT beskrive:
- Hvem det består af
- Hvilke kvalifikationer det tilsammen besidder
- Hvordan det organiseres, og hvordan det synliggøres for kursusdeltagerne, hvilke muligheder og betingelser der er for kursisternes brug af ressourcepanelet.

|